Om slanger: Sanserne​

Slangernes har udviklet deres sanseorganer gennem millioner af år og på forskellige vis, da de har forskellige levesteder i verden. Slanger er koldblodet og er derfor afhænger deres aktivitets niveau af temperaturen omkring dem.

​

Hørelse

Slanger har ingen yder øre, trommehinde eller øregang og kan derfor ikke høre eller opfange de lyde eller svingninger som et normalt øre kan. Men slangen har en høre knogle, som kan mærke de mindste viberationer fra dyrenes skridt og de kan skelne om det er et stor eller et lille bytte der er på vej i mod dem. Vi kender det herhjemme fra, ved den danske hugorm som også kan mærke viberationerne fra vores skridt og derfor når at flygte inden vi når at se et glimt af den.

​

Øjnene

Det fleste slanger har et udmærket syn som de bruger på hver deres måde. Slangerne registre kun bevægelser og kan derfor ikke se former som vi mennesker kan. Slanger har ingen øjenlåg, men de har en brille som beskytter øjet. Men da den brille er dannet af et hornlag og kan beskadiges, skifter slangen sin brille sammen med hamskifte.

​

Lugtesans

Det vigtigste sanse organ slanger har, er lugtesansen. Slangen stikker sin tvedelte tunge ud gennem en spalte der er i den øverste del af snude skjoldet og det kan gøres helt uden at slangen behøver at åbne sin mund. Når tungen kommer ud opfanger den nogle duftpartikler som den trækker ind og sætter op i ganen, også kaldet Jacobsonskeorganet. Dette organ bruges til at genkende duft partiklerne.

​

Varme sansen

Nogle slanger er udstyret med en meget udviklet varmesans som kan opfange varmen fra et evt. bytte. De kaldes varmegruber som kan sidder hele vejen rundt om slangens overlæbe, mens andre har kun 2 små varmegruber som sidder mellem det forreste af læben og øjnene. Varmegrubberne bruges F. eks når en slange er nede i en hule og kan dufte en mus eller et andet bytte. Så bruger den både gruberne og tungen til at finde præcis ud af hvor musen er nede i hulen og kan derved nemt gå til angreb på byttet.​